H. Dessault Impact Maxx uv-jagt finner.
Finnerne er blevet til i et samarbejde mellem H. Dessault og C4. Sidstnævnte er en verdenskendt producent af netop carbon finner til fridykning og uv-jagt.
Finnebladet er 100% lavet i kulfiber, som hedder T700 Performance fiber. Dette materiale udmærker sig ved en fantastisk evne og hastighed til at vende tilbage til startpositionen efter bøjning. Det betyder også at du har et meget robust finneblad med en høj brudstyrke.
Finnebladet er i den bløde ende, hvilket mindsker træthed i musklerne og mindsker chancen for at få krampe.
Som mange andre uv-jagt finner, er finnebladet vinklet i forhold til fodlommen. Det gør at finnebladet kommer til at ligge i forlængelse at dine ben, og at du på den måde kommer til at få et mere optimalt spark.
Fodlommen er, som mange andre modeller, lavet til at man bruger finnerne sammen med et par neoprensokker. Det er derfor ikke nødvendigt at vælge finnerne i større størrelse en hvad du normalt bruger.