Tilpasning:

Tilpasning af en kniv ligger i fæstnet af skeden, derfor gælder det om at finde den mest ideelle placering, som for en BC-knivs vedkommende er på skulderremmene - pas på at det ikke er et sted, hvor du nemt kan skære hul i BCD’eren. Ankelknive tilpasses hver gang du skal ud og dykke. Der findes dog visse ankelspænder, som du kan fastsætte til en given længde, som du så ikke skal reguler mere, disse klikkes sammen. Kniven skal placeres, så den er nem at komme til, den skal kunne frigøres uden problemer med begge hænder. Den mest brugte placering af en ankelkniv er på indersiden af anklen, hvilket mindsker sandsynligheden for at den hænger fast i noget.

Klargøring:

Inden du skal ud og dykke bør du tjekke at savskæret og knivsæggen er skarp, da det ellers mister sin effekt. Tjek at remmene og spænder er intakte, for at undgå at du mister din kniv.

Rengøring:

Skyl kniven i ferskvand efter endt dyk og aftør den for det overskydende vand, så du forhindre kalk skjolder. Det er især vigtigt at skylle grundigt langs skæftet, hvor urenheder og salt kan samles. For at få bladet til at holde længere, bør du smøre det ind i syrefri olie eller silikonefedt, specielt ved samlingerne.

Gode råd:

Selv om knivene er udført i rustfrit stål, vil den kunne ruste, medmindre du rengører og smører den med silikonefedt efter hvert dyk. Rengør aldrig kniven med en grydesvamp eller andet slibemiddel.
Det anbefales, at du ikke sliber din kniv, da den så vil begynde at ruste. For at
forlænge remmenes leve tid kan du smøre dem med silikonefedt. Husk at en kniv er livsfarligt redskab, hvis det bliver brugt på den forkerte måde, så derfor bør knive opbevares så børn ikke har mulighed for at få fingre i den. Hvis din kniv er over 12 cm må du på lovlig vis kun bære den i forbindelse med dit dykkerudstyr eller dykker relaterede opgaver.

Få tilbud og nyheder før din nabo!