Påtagning af dragten:

Er dragten monteret med manchetter i arme og/eller ben, skal den tages på med
forsigtighed for ikke at ødelægge manchetterne. Enkeltmanchetter kan eventuelt
foldes op, så det er nemmere at få hånd eller fod igennem manchetterne. Er
dragten med dobbeltmanchetter føres hånd eller fod forsigtigt igennem manchetten
uden at folde den op. Dragten trækkes langt op på benene - det er lettere at
trække den ned igen, end at få den længere op, når den først er taget på. Brug af Neo Slix eller Quick Gel gør det lettere at dragten på uden at beskadige manchetterne.
Er der lynlås i ryggen, skal du få din makker til at lukke den for at sikre eventuelle semi lukninger sidder korrekt. Få hjælp fra makkeren til at sikre dit maskeskørt sidder inde under hætten for at undgå maskelækage under dykket.

Brug af dragten:

En semi-dry dragt med dobbelt manchetter kan benyttes som både semi- og
våddragt. Ønsker du at benytte dragten som våddragt, når vandet er varmt, gør du intet ved manchetterne. Er vandet koldt, bukkes den inderste manchet rundt, så siden uden nylon kommer mod hånd- eller fodled over ca. 1-2 centimeter.
Handske eller støvle placeres imellem de to lag på manchetten for at sikre den
mindste vandindtrængen. Manchetterne skal ikke foldes tilbage inden du tager
dragten af. Tag dragten af ved at „rulle“ den af, så indersiden kommer ud af.

Rengøring og opbevaring:

Skyl dragten i ferskvand efter hvert dyk. Du må aldrig benytte vaskepulver eller
andre almindelige rengøringsmidler til rengøring. Skyl jævnligt dragten i speciel
dragt shampoo for at undgå saltkrystaller og bakterier. Lynlåsen skal vedligeholdes med Zip Care eller lignende lynlås smøremiddel. Klip løse tråde af og brænd enderne forsigtigt med en lighter for at forhindre syningen i at løbe.
Dragten skal opbevares på udstyrsbøjlen et tørt køligt sted. Opbevar aldrig  dragten i nærheden af en varmekilde eller i direkte sollys. Dragten må aldrig opbevares sammenlagt eller under pres fra andet udstyr.

Gode råd:

Lad dragten tørre med den indvendige side ud af først. Lugter dragten, skal du
skylle den med Mirazyme. Vask aldrig dragten i vaskemaskine. Tør aldrig dragten i tørretumbler eller centrifuge. Benyt aldrig silikone eller andet fedt til at smøre lynlåsen. Benyt neopren lim til reparationer.

Få tilbud og nyheder før din nabo!